Tryghedsalarm ved slagtilfælde og epilepsi: hvad skal du vide?
Har du eller en du står nær en øget risiko for slagtilfælde eller epilepsi, og overvejer du, om en tryghedsalarm kan give ekstra tryghed i hverdagen? Du er langt fra alene om spørgsmålet — mange, der lever med en af disse tilstande, er hverken gamle eller svage, men har brug for en hurtig vej til hjælp, hvis noget sker, mens de er alene. I denne artikel ser vi specifikt på, hvad en tryghedsalarm som Sensorem kan og ikke kan gøre for dig eller din pårørende med disse tilstande. Er du stadig i tvivl om, hvilken løsningstype der passer bedst generelt, kan du starte i vores store guide til tryghedsalarm, og har du brug for konkrete kroner og øre, har vi samlet dem i artiklen om tryghedsalarm pris og abonnement.
Hvorfor er hurtig hjælp vigtig ved slagtilfælde og epilepsi?
Slagtilfælde — også kaldet apopleksi eller stroke — opstår, når blodforsyningen til en del af hjernen enten stoppes af en blodprop eller afbrydes af en blødning. Den Store Danske beskriver, hvordan tilstanden udvikler sig akut, og hvorfor den kræver øjeblikkelig lægehjælp. Det gælder det gamle princip om, at “tid er hjerne”: jo hurtigere behandlingen sættes i gang, desto større er chancen for at begrænse skaderne på hjernevævet. Sundhedsstyrelsens faktaark om stroke understreger da også, at hurtig diagnose og tidlig behandling er afgørende for udfaldet, og Hjernesagen uddyber symptomerne, hvis du vil vide mere om, hvordan et slagtilfælde typisk viser sig.
Epilepsi er en anden type tilstand, hvor hjernens elektriske aktivitet forstyrres og fører til anfald. Epilepsiforeningen beskriver, hvordan anfald kan se meget forskellige ud — fra korte fravær til krampeanfald, hvor personen mister bevidstheden og ikke selv kan reagere på omgivelserne. Fælles for mange typer anfald er, at personen midlertidigt ikke er i stand til at gøre opmærksom på sig selv eller ringe efter hjælp, selv hvis der er behov for det.
Det er netop dette fællestræk — at kroppen eller bevidstheden midlertidigt sætter ud, og at man ikke altid selv kan nå en telefon — der gør, at mange med disse diagnoser og deres pårørende begynder at overveje en tryghedsalarm. Ikke fordi alarmen kan forhindre selve anfaldet eller slagtilfældet, men fordi den kan gøre vejen til hjælp kortere, hvis noget sker, mens man er alene. Har du eller en du er sammen med brug for akut hjælp lige nu, skal du altid ringe det almindelige alarmnummer. Sundhed.dk beskriver, hvordan et opkald til 112 forløber, og hvordan du bliver vejledt i førstehjælp, mens hjælpen er på vej.
Hvad kan en tryghedsalarm — og hvad kan den ikke?
Det er vigtigt at være helt ærlig om, hvad en tryghedsalarm faktisk kan bidrage med, for det er let at få et forkert indtryk af, hvor meget udstyret dækker. En tryghedsalarm som Sensorem er ikke en medicinsk overvågningsenhed, og den kan hverken forudsige, forebygge eller automatisk genkende et slagtilfælde eller et epilepsianfald. Det er en vigtig skelnen, som er værd at have klart for sig, før du beslutter dig.
Det, uret derimod gør, er at gøre vejen til hjælp så kort som muligt, når der er behov for det. Nødkaldsknappen på uret sidder let tilgængeligt på håndleddet, og et enkelt tryk opretter forbindelse til en dansktalende, døgnbemandet alarmcentral, som kan sende hjælp videre eller kontakte en pårørende, afhængigt af hvordan abonnementet er sat op.
Sensorem Tryghedsalarm
Sensorem Tryghedsalarm er et armbåndsur, der kombinerer nødkaldsknap, automatisk faldregistrering og GPS-position med en fast forbindelse til en dansktalende, døgnbemandet alarmcentral. Prisen starter fra 169 kroner per måned ved forudbetaling for to år, uden bindingsperiode og uden ekstra gebyr for SIM-kort eller selve opkaldet til centralen. Uret kan bestilles med velcrobånd, silikonebånd, læderbånd, låsbart armbånd eller som halsbånd.
Hvad du bør sjekke
Butik: Sensorem
Kategori: Tryghedsalarmer
Kontrolpunkter: hvilken remtype der passer til brugerens hverdag, om automatisk faldregistrering skal fravælges (der findes en model uden), betalingsform ved kassen (kort eller faktura), og hvor ofte uret skal lades.
Passer bedst for
Uret passer til ældre og kronisk syge, der bor alene eller er alene store dele af dagen, og hvor familien vil kunne følge en position via GPS, hvis alarmen går. Det passer også til brugere, der ikke har eller ikke ønsker at være afhængige af et fastnet eller en basestation i hjemmet, fordi uret selv har SIM-forbindelse og virker udendørs.
Vær obs på
Løsningen er et abonnement og ikke et engangskøb, så den samlede pris over et par år bør holdes op mod, om kommunen kan tilbyde en gratis eller tilskudsberettiget tryghedsalarm til den konkrete bruger. Uret er IP67-klassificeret og tåler regn og håndvask, men ikke svømning, og batteritiden afhænger af, hvor ofte GPS og alarmfunktionen bruges aktivt.
Uret har desuden automatisk faldregistrering, som kan udløse en alarm, hvis brugeren falder — men det er vigtigt at forstå, at den funktion er bygget til at genkende et fald, ikke til at genkende et slagtilfælde eller et epilepsianfald i sig selv. Falder personen som følge af et anfald, kan faldregistreringen udløse alarmen automatisk, selv hvis personen ikke selv kan nå eller trykke på knappen. Mister personen derimod bevidstheden, mens vedkommende sidder eller ligger ned, vil faldregistreringen ikke nødvendigvis blive udløst, og her er det den manuelle knap — eller en pårørende, der reagerer — der gør forskellen.
Det gør en tryghedsalarm til et praktisk supplement til den medicinske behandling og opfølgning, du eller din pårørende allerede har hos læge eller neurolog — aldrig en erstatning for den. Den kan gøre det hurtigere at få fat i hjælp, hvis der opstår en akut situation, men den ændrer ikke på selve sygdomsforløbet eller behandlingen. Tal altid med din læge eller neurolog om, hvilken beredskabsplan der giver mening for netop din situation, og om en tryghedsalarm er et fornuftigt supplement til den.
Reaktionstiden fra alarmcentralen er et af de punkter, der er værd at kende, før du vælger udstyr. Hos Sensorem svarer den døgnbemandede alarmcentral på opkald hele døgnet, alle ugens dage, og personalet kan enten blive på linjen med den, der har trykket på knappen, kontakte en udpeget pårørendealarm eller sende hjælp videre, alt efter hvordan situationen udvikler sig. Den slags fast, forudsigelig procedure er noget af det, der gør en forskel for både den, der bærer uret, og for de pårørende, som ellers ofte sidder med en bekymring om, hvad der sker, hvis de ikke selv kan nås med det samme.
Sådan vælger du den rigtige løsning til din situation
Der findes ikke én løsning, der passer til alle med slagtilfælde eller epilepsi i familien, for behovet afhænger meget af den enkeltes hverdag, alder og hvor selvhjulpen personen ellers er. Her er nogle af de spørgsmål, der er værd at stille sig selv, når du skal vælge:
Er personen aktiv uden for hjemmet? Går, cykler eller arbejder personen i løbet af ugen, giver en løsning med indbygget GPS og eget mobilabonnement — som Sensorem-uret — bedre mening end en alarm, der kun virker inden for hjemmets fire vægge. Vi går mere i dybden med den type udstyr i vores artikel om tryghedsalarm uden fastnet med GPS.
Kan personen selv nå og trykke på en knap under et anfald? Det varierer meget fra person til person og fra anfald til anfald. Er svaret ofte nej, bør automatisk faldregistrering og en kort responstid fra alarmcentralen veje tungt i valget.
Er der pårørende, der gerne vil kunne følge med? Nogle løsninger giver mulighed for, at en pårørende kan følge en position eller modtage besked, når alarmen går. Det kan give ekstra ro i hverdagen, særligt hvis personen bor alene.
Er der behov for en kommunal eller en privat løsning? Er personen visiteret gennem kommunen, eller overvejer I selv at betale for en privat løsning? Vi har samlet forskellen i vores artikel om nødkald til ældre: kommunal eller privat tryghedsalarm, som også er relevant, selvom den, der har brug for alarmen, ikke nødvendigvis er ældre.
Passer formen til hverdagen? Et ur, der bæres som et almindeligt armbåndsur, opleves af mange som mindre stigmatiserende end en alarm, der hænger synligt om halsen. Det kan gøre en reel forskel for, om udstyret rent faktisk bliver båret hver eneste dag.
Det er også værd at tænke over, hvem der egentlig skal have gavn af alarmen i hverdagen. Er det den, der har diagnosen, som primært skal føle sig tryg ved selv at bære udstyret? Eller handler det mindst lige så meget om, at pårørende på afstand — en voksen søn eller datter, der ikke bor i samme by — kan trække vejret lettere, fordi de ved, at der er en fast procedure, hvis noget sker? Ofte er svaret begge dele, og så er det en god idé at inddrage både brugeren og de nærmeste pårørende i selve valget af løsning, fremfor at én person beslutter det alene hen over hovedet på de andre.
Praktiske tips til hverdagen
Uanset hvilken løsning du vælger, er der nogle konkrete ting, der kan gøre en reel forskel i hverdagen:
Tal med din læge eller neurolog om en beredskabsplan. Hvordan skal familie og pårørende reagere, hvis der opstår et anfald eller mistanke om et slagtilfælde? En klar plan gør det lettere at handle roligt, når det gælder.
Fortæl nære pårørende og eventuelt naboer om diagnosen. Jo flere, der ved, hvad de skal kigge efter og gøre, desto hurtigere kan der blive reageret, hvis noget sker.
Test alarmen jævnligt. Ring til alarmcentralen fra de steder, hvor personen typisk opholder sig, for at bekræfte, at forbindelsen virker som forventet, og at personalet har de rigtige oplysninger om situationen.
Hold styr på medicin og vigtige oplysninger. Gem en opdateret liste over medicin, diagnoser og eventuelle allergier et sted, hvor ambulancepersonale eller alarmcentralen let kan finde dem, hvis der bliver brug for det.
Overvej, om automatisk faldregistrering skal være slået til. Hos Sensorem kan funktionen fravælges, men for de fleste med øget risiko for fald i forbindelse med et anfald giver det god mening at beholde den slået til.
Oplad uret på faste tidspunkter. En tryghedsalarm hjælper kun, hvis den har strøm, så byg opladningen ind som en fast del af hverdagen, for eksempel om natten, mens du sover.
Overvej, hvem der skal kontaktes først, hvis alarmen går. Nogle foretrækker, at en bestemt pårørende kontaktes med det samme, mens andre hellere vil have, at alarmcentralen vurderer situationen og alarmerer ambulance direkte.
Ofte stillede spørgsmål
Kan en tryghedsalarm forhindre et slagtilfælde eller et epilepsianfald?
Nej. En tryghedsalarm kan hverken forudsige, forebygge eller behandle et slagtilfælde eller et epilepsianfald. Den kan gøre vejen til hjælp kortere, hvis noget sker, men den ændrer ikke på selve sygdomsforløbet. Tal med din læge om forebyggelse og behandling af din konkrete tilstand.
Kan alarmen registrere et epilepsianfald eller et slagtilfælde automatisk?
Nej, ikke i sig selv. Sensorems automatiske faldregistrering er bygget til at genkende et fald, ikke til at genkende et anfald eller et slagtilfælde direkte. Falder personen som følge af et anfald, kan faldregistreringen udløse alarmen — men mister personen bevidstheden uden at falde, kræver det typisk, at nogen andre trykker på knappen eller reagerer på anden vis.
Hvad sker der, hvis jeg ikke selv kan nå at trykke på knappen under et anfald?
Det afhænger af situationen. Falder du som følge af anfaldet, kan den automatiske faldregistrering udløse alarmen, uden at du selv skal gøre noget. Sker det ikke, er det vigtigt, at pårørende eller andre omkring dig ved, hvordan de skal reagere, og eventuelt selv kan kontakte alarmcentralen eller ringe efter en ambulance.
Er en tryghedsalarm relevant, selvom jeg ikke er ældre?
Ja. Selvom mange forbinder tryghedsalarmer med ældre, er udstyret lige så relevant for yngre mennesker med en kronisk tilstand som epilepsi eller senfølger efter et slagtilfælde. Det, der afgør relevansen, er risikoen for, at man midlertidigt ikke selv kan tilkalde hjælp, ikke alderen.
Skal jeg tale med min læge, før jeg får en tryghedsalarm?
Det er en god idé. Din læge eller neurolog kender din konkrete situation og kan hjælpe med at vurdere, om en tryghedsalarm giver mening som supplement til din behandling, og hvilke funktioner der er mest relevante for netop dig.
Hvilken type tryghedsalarm passer bedst ved epilepsi eller senfølger efter slagtilfælde?
Det afhænger af den enkeltes hverdag, men en løsning med automatisk faldregistrering, GPS og eget mobilabonnement — som Sensorem-uret — dækker bredt, fordi den virker både i hjemmet og udendørs. Se, hvordan uret fungerer i praksis, i vores test af Sensorem tryghedsalarm.
Kan pårørende følge med, hvis alarmen går?
Ja, hos Sensorem kan pårørende følge en position via GPS, hvis alarmen udløses. Det giver mange familier ekstra ro, fordi de ikke behøver at ringe rundt for at finde ud af, hvor personen befinder sig.
En tryghedsalarm er aldrig et medicinsk svar på slagtilfælde eller epilepsi — det er dit behandlingsforløb hos læge og neurolog, der er det. Men som et praktisk supplement, der kan gøre vejen til hjælp kortere, når du eller din pårørende er alene, kan udstyret give en reel form for tryghed i hverdagen. Vil du se konkrete priser og abonnementsmodeller, har vi samlet dem i tryghedsalarm pris og abonnement. Er du i tvivl om, hvorvidt en kommunal eller privat løsning passer bedst, kan du læse mere i nødkald til ældre: kommunal eller privat tryghedsalarm, og vil du sammenligne flere udbydere direkte, har vi samlet det i vores sammenligning af de bedste tryghedsalarmer. Er demens også en del af billedet i familien, kan vores artikel om GPS-ur til demente også være relevant. Du kan altid vende tilbage til vores store guide til tryghedsalarm for et samlet overblik.
